Når du har lavet pastadej på køkkenmaskinen, kan du bruge pastapressen – 6 former (5KSMPEXTA) til at lave lækker spaghetti, bucatini, rigatoni, fusilli, store eller små makaronier.
Trin til samling af pastapressen:
- Drej kniven væk fra bunden af huset, så sneglen kan indsættes (sneglen ligner et bor). Sæt derefter sneglen ind i husets bund med krydsdelen først. Den skal sættes helt ind i huset.
- Placer den pastaplade, du vil bruge, på husets bund, så pastapladens tap passer ind i sneglens bund.
- Skru pastaringen fast på husets bund, indtil den sidder fast.
Når du har sat pastapressen sammen, kan den monteres på køkkenmaskinen.
Trin til montering af pastapresse på køkkenmaskinen:
- Sluk køkkenmaskinen (hastighed '0'), og tag stikket ud.
- Køkkenmaskiner med hængslet tilbehørsmuffe: Vip op for at åbne. Køkkenmaskiner med et aftageligt dæksel til tilbehørsmuffen: Drej tilbehørsknappen mod uret for at fjerne dækslet.
- Sæt skaftet på tilbehørets hus ind i tilbehørsmuffen, og sørg for, at tilbehørets aksel passer ind i den firkantede muffeholder. Drej om nødvendigt pastapressen frem og tilbage. Stiften på tilbehørshuset passer ind i hakket på muffens kant, når den er i den korrekte position.
- Stram køkkenmaskines muffeknap, indtil pastapressen er sikkert fastgjort på køkkenmaskinen.
Leder du efter andet tilbehør til pasta? Se det hele her