Sådan brygger du den perfekte kop te – en ophedet debat
4 minutters læsetid
29 april 2024
Den perfekte kop te. Enkelt, ikke? Faktisk ikke. Te-entusiaster kan nemlig bruge dage på at diskutere den korrekte måde at brygge te på. Vi har alle vores egne særheder, præferencer og erfaringer, når det kommer til at lave en velsmagende kop te. Vi tager her et kig på vandet, tebladene, vandets temperatur, elkedler med variabel temperatur og selvfølgelig tepotter. Sammen finder vi frem til hemmeligheden bag en god kop te. Og så skal du bare vælge din yndlingssmag.
Sådan brygger du den perfekte kop te – en ophedet debat
Vand – skal det eller skal det ikke filtreres for at få den perfekte kop?
En kop te består hovedsageligt af vand. Så vandet er vigtigt. Vand fra hanen, flaskevand eller filtreret vand giver alle forskellige resultater med de samme teblade. For de fleste af os betyder det, at vi skal vælge mellem det gode gamle postevand – enten hårdt eller blødt vand alt efter det område, du bor i – eller at vi skal filtrere det.
Hårdt vand har absorberet masser af mineraler som kalcium, magnesium og jern på sin rejse gennem diverse sten. Det kan efterlade en form for "skum" på teen og give den en tungere smag, eventuelt med en metallisk overtone. Blødt vand (og filtreret vand) smager blødere og lettere, men kan resultere i, at teen trækkes for meget ud og får en let bitter smag. Du må prøve dig frem for at finde ud af, om du er tilfreds med vandet direkte fra hanen.
Uanset hvilket vand du laver te med, skal det helst være friskt ophældt inden kogning. På den måde bevarer det iltindholdet, og giver den optimale smag. Lad være med at koge vandet igen og igen (noget vi alle kan komme til), da væsken fordamper og giver en højere koncentration af mineraler og forurenende stoffer, hvilket potentielt kan påvirke smagen.
Teblade vs. teposer – hvilken side er du på?
Den hurtige løsning på trangen til te er smide en tepose i tepotten eller kruset. Men mange entusiaster vælger løse teblade og nyder de skønne ritualer og den mindfulness, de får, mens de laver teen. Smager løse teblade bedre end teposer? Svaret er ja. Teposer er masseproducerede og smager måske ikke så godt, fordi de kan være fremstillet af te af en lavere kvalitet (testøv og terester). Løse teblade er ofte af højere kvalitet, da de er lavet af hele eller hakkede blade og også indeholder flere næringsstoffer.
Sådan brygger du te af løse teblade
Hvis du laver te af løse teblade, er den mængde, du skal bruge, ikke målt på forhånd, så du skal vide, hvor meget du skal bruge pr. kop. Hvis du beslutter dig for at forkæle dig selv med en kasse eller dåse løs te af høj kvalitet, er en god tommelfingerregel en teske (2 g) pr. kop, selvom det afhænger af tebladets størrelse. En teske løse teblade svarer omtrent til en tepose (1,5-3 g).
Når du laver te med løse teblade, skal du bruge noget til at filtrere bladene med, når teen er klar til at drikke. Du kan si dem over koppen med en tesi, når du hælder fra din tepotte (eller endda bruge et kaffefilter eller et stykke køkkenrulle, hvis du ikke har en si ved hånden). Du kan også vælge et teæg, hvor tebladene ligger bag et net. Du kan finde mange sjove teæg derude, f.eks. formet som ubåde, skildpadder eller blomster.
Vandtemperatur – hvor varmt er for varmt?
Hvis du tror, at opvarmning af vandet til te blot er et spørgsmål om at lade elkedlen eller gryden koge løs, så skal du lige overveje det igen! Ligesom de fleste andre aspekter ved tebrygningen er der mange ting, der skal tages hensyn til. Vi dykker ned i det ...
Tebrygning med en elkedel med variabel temperatur
En almindelig elkedel koger vandet ved en temperatur på 100 °C. Det er fint, hvis du laver sort te, varm kakao eller pulversuppe. Men mange typer te kræver en anden temperatur, hvis du vil have den fineste smag fra bladene. Hvis temperaturen er for høj, skoldes de dyrebare blade, hvilket kan ødelægge dem og frigøre garvesyre. Det er derfor, at temperaturkontrollerede elkedler, som elkedlen med variabel temperatur 1,5 l er ideel til teelskere, fordi du har mulighed for at vælge imellem en række temperaturer. Se temperaturguiden til te nedenfor, så du kan nyde hver eneste tår.
Ideel vandtemperatur til forskellige typer te
60 °C | 70 °C | 80 °C | 90 °C | 100 °C |
---|---|---|---|---|
Delikat te | Grøn te | Blomsterte | Sort te | Kog vandet |
Gyokuro | Grøn te | Earl Grey | Chai | |
Sencha | Hvid te | English Breakfast | Rød | |
Hvid te | Bancha | Pulverkaffe | Urtete | |
Silver Needle | Genmaicha | Oolong-te | Pulversuppe | |
Varm kakao | Havregrød | |||
Rooibos-te | ||||
Yerba Maté |
Bemærk: Temperaturerne er kun vejledende. Se altid vejledningen på emballagen.
Glem ikke at varme koppen eller tepotten op
Vandets temperatur er ikke den eneste vigtige faktor, når du laver en god kop te. Du kan hjælpe med at bevare den ideelle temperatur ved at forvarme kopper, krus og tepotten, hvis du bruger en. Bare skyl lidt varmt vand rundt i dem på forhånd. Det sikrer, at vandet ikke køler for hurtigt, når du laver teen, og at den gode smag udtrækkes.
Hvor længe skal teen brygge?
Stærk te eller tynd te – det er et spørgsmål om smag. Nogle af os lader vores te stå og trække længe, så vi får en mørk og aromatisk kop. Andre foretrækker en tyndere te. Siger det noget om vores personlighed? Nej, det handler kun om vores smagsløg! Generelt skal teen trække i ca. 3 minutter. Eller op til 5 minutter, hvis du vil have en mere intens smag. Det afhænger dog af, hvilken te du drikker. En hvid eller grøn te skal kun trække 1-3 minutter, mens en rooibos eller urtete kan trække i 5 minutter, før den er klar. Læs altid vejledningen på pakken, så er du sikret de bedste resultater.
Tip: Løse teblade skal trække i længere tid end teposer.
Mælk eller te i først – hvilken side er du på?
Det er noget, der er så omdiskuteret, at der er to forskellige lejre: TIFFY og MIFFY. Mange eksperter i te mener, at det er teen, der skal i først: Teen skal have lov til at trække, indtil den får den ønskede styrke, hvorefter mælken tilsættes i den mængde, du nu foretrækker. Men videnskabelige undersøgelser er faktisk kommet frem til det modsatte synspunkt – og der er da også mange, der sværger til "mælk først", da de mener, at det giver en mere velsmagende drik. Det kan skyldes proteinerne i mælken, der binder sig med garvesyren og forhindrer, at teen får en bitter smag.
Hurtige tips til at brygge din te
Debatten om, hvordan man brygger te, er lige så skarp som en kop te, der har trukket for længe. Så det er ikke overraskende, at den elskede drik er omgærdet af både traditioner og kontroverser. Selvom vi måske aldrig bliver enige om den bedste måde at brygge en perfekt kop te på, får du her vores tips til at lave te.
Hårdt vand kan ødelægge smagen, så overvej at bruge et filter
Frisktappet og kogt vand smager bedst
Løse teblade har en højere kvalitet med en fyldigere smag
En elkedel med variabel temperatur giver mulighed for at styre temperaturen
Opvarm koppen, kruset eller tepotten på forhånd, hvis du har mulighed for det
Lad teen trække som angivet på emballagen
Mælk først eller te først ... skal vi ikke springe den over for nu?
KitchenAid-kok
— Vi deler vores passion for at kreere
Hos KitchenAid forener vi mennesker, der elsker at lave mad, bage, brygge og kreere. I mere end 100 år har KitchenAid arbejdet på vegne af hver eneste skaber derude. Vores ikoniske værktøjer er skabt med dig i tankerne, åbner døren til nye muligheder og hjælper dig med at få mest muligt ud af at kreere.